TV2-vært afslører nytårsforsæt

TV2-vært afslører nytårsforsæt

Manchet: 
Cecilie Frøkjærs nytårsønsker handler både om familien og det faglige.
image title: 
TV 2 / DANMARK ©
Den tidligere vært på ’Go’ morgen Danmark’ og nuværende værtinde på tv-programmet ’De største øjeblikke’ Cecilie Frøkjær ved præcis, hvad hun drømmer om at opnå i 2018. Det fortæller hun ifølge BT i ’De største øjeblikke’, der sendes den 30. december.

Hendes ønsker for det nye år handler både om dem, hun har kær og hendes virksomhed.

”Glade, sunde børn. Det er vigtigt. Jeg har to - en på 13 og en på 16. Og masser af kærlighed og latter. På det faglige plan ønsker jeg mig, at det stadig går godt for mit lille firma og for min litteratur-podcast, som jeg laver sammen med Jyllands-Posten,” fortæller hun ifølge BT.

Cecilie Frøkjær ved godt, at ønskerne ikke går i opfyldelse af sig selv, og derfor har hun også nogle nytårsforsæt.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager åbner op: Jeg har fået julehjælp

”Fagligt vil jeg være omhyggelig og grundig og gøre mit arbejde så godt som muligt. Man kommer ikke sovende til noget,” fortæller hun ifølge BT og fortsætter:

”På den private front handler det for mig om at få så meget tid som muligt med mine børn. Fange mine teenagere ind. Vi har altid rejst meget, og det er en dejlig måde at være sammen på, synes jeg.”

Derudover giver Cecilie Frøkjær udtryk for, at hun også vil blive bedre til at holde fri oppe i hovedet.

Selvom TV2-værten har en række ønsker for det nye år, er hun samtidig godt tilfreds med det forgangne.

”Jeg er meget godt tilfreds med, hvordan 2017 er kørt, så jeg tænker, at jeg skal holde skruen i vandet på samme vis,” fortæller hun ifølge BT. 

Hvad er dine nytårsforsæt?

BT
Nøgleord: 
Opret ny debat