Dronning Margrethe: Mærkeligt uden Henrik

Dronning Margrethe: Mærkeligt uden Henrik

Manchet: 
Dronning Margrethe er taget alene på officielt besøg i Ghana, mens prins Henrik har det godt i et andet varmt land.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
Siden prins Henrik i starten af september fik diagnosticeret demens, er dronningen nu for første gang taget på officielt besøg i Ghana alene.

Formålet med rejsen til Ghana er, at dronningen skal besøge forskellige historiske steder fra Danmarks tid som slavenation.

Der er ingen tvivl om, at dronningen skal vende sig til, ikke at have prins Henrik ved sin side, og hun fortæller:

LÆS OGSÅ: Joachim: Jeg frygtede min far

”Min mand har det rigtig udmærket i øjeblikket. Jeg har lige hørt fra ham og han er på et dejligt sted i varme lande ved havet og nyder det og har det virkelig godt, og det glæder mig meget. Det er mærkeligt at være på sådan en rejse alene, men på den anden side, så er det vilkårene. Når han har det godt, hvor han er, så har jeg det godt, hvor jeg er,” fortæller dronning Margrethe til TV 2 Nyhederne torsdag aften ifølge BT.

Under rejsen til Ghana har dronningen fået et stort indblik i historien om slavetiden, og hun mener ikke nødvendigvis, at Danmark skal undskylde den tidligere brug af ghanesiske slaver.

”Jeg synes, en af de ting, man skal gøre, det er at lægge mærke til, at det var dengang. Og det er ikke mere sådan. Og så lade det være godt med det. Man skal ikke se på historien med nutidens briller. Det giver et meget skævt billede af virkeligheden,” siger dronningen til TV 2 ifølge BT.

Kan du forstå, at dronningen rejser uden Henrik?

BT
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat