DR-vært skrottet efter 41 års tro tjeneste

DR-vært skrottet efter 41 års tro tjeneste

Manchet: 
Torsdag sluttede DR-eventyret for den 67-årige Monica Krogh-Meyer efter 41 år som radiovært på hele Danmarks Public Service station.
image title: 
DR, Pressefoto
På Facebook tog den vellidte radiovært vemodig afsked med sine mange lyttere.

”Nå ja sådan kan det gå. Mit livs formentlig sidste fyring. Er netop opsagt som P5-kanalspeaker. Det er helt OK. En ny kost vil feje pr. 1 februar, og jeg siger tak for alt, ” skrev Monica Krogh-Meyer på de sociale medier ifølge BT.

Selv om DR-værten tager afskeden pænt, så er mange lyttere utilfredse med fyringen. Christian Wenzell har blandt andet skrevet til Monica Krogh-Meyers opslag på Facebook.

’Tænk at DR smider guld på gaden. Nyd din frihed – jeg er helt sikker på du nok skal få tiden til at gå’.

 Også Anne Marie Lundsø skriver: ’Hvor er det irriterende for os lyttere, at det altid er de gode, der bliver fyret – bagefter skal vi så høre på nogen, der slet ikke kan udfylde skoene’.

LÆS OGSÅ: Se & Hør-skandalen: Kendte kræver millionerstatning

Ifølge BT ser Monica Krogh-Meyer tilbage på sine 41 år med både stolthed og stor ydmyghed.

”Jeg har været heldig at få en stemme, som lyder rar i radioen, ” siger hun til BT-journalisten og understreger, at hun ikke er kommet sovende til sin succes.

Efter afskeden med DR, kommer den vellidte radiovært dog ikke til at hvile på laurbærbladene. Hun fortsætter med at holde foredrag og er i skrivende stund i gang med sin anden bog.

Monica Krogh-Meyer startede sin karriere tilbage i 1975 og har blandt andet medvirket i programmerne ’Radioa Rita’ i 80’erne, ’Strax’ i 90’erne, ’Radio Guld FM’ i 00’erne og ’Så har vi balladen’ i 10’erne. Senest har lytterne kunnet høre hende i P4’s lørdagsprogram ’Mig og Monica’ og ’Monicas Mødested’ på P5, skriver avisen.

Hvad tænker du om fyringen?

​BT
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat