Danske julemarkeder frygter terrorangreb

Danske julemarkeder frygter terrorangreb

Manchet: 
Danske julemarkeder kan være terrormål, og derfor er der stor fokus på at sikre markederne bedst muligt.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
Julen står for døren, og i den forbindelse åbner en række julemarkeder rundt om i landet, hvor julehyggen står højt på dagsordenen. Men det som står øverst på dagsordenen, er langt fra jul og hygge, men terrorsikring.

For der kan være en reel terrortrussel mod danske julemarkeder, som dansk politi er opmærksom på efter sidste år, hvor en lastbil dræbte 12 mennesker og sårede 48 på et julemarked i Berlin.

”Det er blevet aktualiseret af den hændelse i Berlin sidste år. Derfor giver det anledning til at tro, at det samme kan ske i Danmark. Vi går i dialog med arrangørerne i forhold til, hvordan man skal sikre julemarkederne,” fortæller Jesper Bangsgaard, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi til Metroxpress.

Selvom risikoen for terrorangreb på et dansk julemarked er lav, er det ifølge terrorekspert, Carsten Lausten, aldrig muligt at gardere sig helt imod det.

LÆS OGSÅ: Gik politi for vidt? Mand død i dansk lufthavn

”Steder, hvor mange er folk er forsamlet, og hvor man kan slå mange ihjel og skabe stor rædsel, er et mål. Men den slags mål er nærmest umulige at forskanse. En betonklods hjælper heller ikke mod en mand med en bombe i rygsækken,” fortæller han til Metroxpress.

På julemarkeder i Aarhus, Odense og København giver arrangørerne udtryk for, at de følger politiets anbefalinger for at sikrer julemarkederne bedst muligt mod terror.

Michael Deutsch der arrangerer det københavnske julemarked på Højbro Plads, ser særligt en problematik i forhold til terrorsikring.

”Det koster en formue, og det er svært for mindre arrangører at kunne efterleve de krav,” fortæller han til Metroxpress.

De danske julemarkeder rundt omkring i landet, sikres mod terror ved at placerer betonklodser, store blomsterkrukker eller hegn, der skal spærrer vejen for køretøjer. Desuden har nogle julemarkeder ligeledes valgt at ansætte vagter.

Tænker du over terrortruslen, når du besøger julemarkeder?

Metroxpress 


 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat